Tillykke med ½ års fødselsdagen til alle 10 hvalpe.
Tillykke med ½ års fødselsdagen
sommeren 2011 Posted on Wed, August 24, 2011 06:42:51- Comments(0) https://khvalpe2011.weimbos.dk/?p=48
Hilsen fra B-Kelly
sommeren 2011 Posted on Fri, August 12, 2011 07:34:48Kelly er ved at være en stor hund men jeg har aldrig fået sendt nogle billeder af da den stadig var “lille”.
Som du kan se på de første billede så er det med de skøre sove stillinger ikke gået over.
Hun er en meget vagtsom hund der godt kan give lyd hvis den er lidt usikker hvem eller hvad der kommer.
Så bliver er gæffet.
Det at svømme er hun ikke helt vild med endnu men når hun gør det går det rigtig fint.
Hun svømmer meget elegant og er helt rolig, men indtil videre skal hun bæres ud i vandet.
Med venlig hilsen
Hanne og Martin Bach
- Comments(0) https://khvalpe2011.weimbos.dk/?p=49
Mere Banjo på skue
sommeren 2011 Posted on Wed, August 10, 2011 22:57:18Hej Birte og Tyge og mor Nelli og tante Becca.
Tak for den søde hilsen
Jeg syntes det kunne være sjovt at komme på udstilling med Banjo. Så vi har gået til ringtræning et par gange og så meldte jeg til DKK´sommerskue d. 7/8. Det var med en vis nervøsitet for jeg har aldrig prøvet det før. Når man ser udstillinger er det gerne med nogle super “pels-poppede” hunde og førere i designertøj.
Vi kom kl. 10 da skuet startede. Der var allerede sat telte op (de dyre med små poter på taget) hele vejen rundt om ringen. Så jeg tænkte “hvor mon vi må være, med min stol og Banjo´s lille tæppe”. Men jeg fandt et godt sted lige ved siden af ringen. Der kom hurtigt flere deltagere til, som viste sig at være lige så nye i faget. Så det blev et rigtig hyggeligt “amatørhjørne”.
Jeg var meget spændt på hvordan Banjo ville opføre sig over for så meget nyt. Men det gik over al forventning, det var som om han gav op og tænkte “Jeg får ikke lov at fare rundt og lege med alle de fine hunde , så jeg kan kan lige så godt slappe af.” Folk og hunde kunne gå forbi og over ham uden at han reagerede. Små arrige terrier kunne gø ham ind i hovedet, hvor han bare kiggede den anden vej. Der var mange der faldt pladask for Banjo, både hunde, voksne og børn så han blev kælet og klappet og nusset hele tiden, det nød han i fulde drag og lå med benene lige i vejret og solede sig. Mange spurgte hvor gammel han var, og blev forbavset når de hørte han kun var 5 mdr. og så rolig. (Men de kender ham jo heller ikke.) Men det kan jo være at racen har lidt X-Factor. Det var rigtig god træning og blev en god dag som jeg godt tør gentage.
Det gik ok i ringen. Banjo var den eneste Korthåret Hønsehund, så der var ikke så meget konkurrence der. Men kritikken blev rigtig god.
Dommeren skrev:
5 måneder.
Passende størrelse. Udmærket helhed. Hovedet tilpas udviklet for alderen. Saksebid. Udmærket hals og ryglinje. Passende brystdybde. Udmærkede benstammer. Meget hvalpede bevægelser. Udmærket temperament. God pels og farve.
Særdeles lovende.
Hilsen Else og Banjo
På løbetur i naboens mark
Der er han mere i sit es
- Comments(0) https://khvalpe2011.weimbos.dk/?p=50
Banjo på skue
sommeren 2011 Posted on Mon, August 08, 2011 17:38:24Jeg har været på skue med Banjo.
Dansk Kennel Klub kreds 10 afholdt sommerstævne i Nørre Alslev.
Banjo opnåede Excellent og særdeles lovende i babyklassen, så jeg kan næsten ikke få armene ned.
Else Larsen
- Comments(0) https://khvalpe2011.weimbos.dk/?p=51
Aya som fisk
sommeren 2011 Posted on Tue, July 26, 2011 10:23:13Modtaget fra Kåre
I går formåede Aya først at tage stand for en sommerfugl og senere på aften en frø… Det skal være jeg skal søge arbejde som kok i Frankrig:-). Vi var også en tur ved vandet, hvor Aya stak hovedet under vand for at hente tang (det er ikke første gang hun gør det)… Næste gang ser jeg, om jeg ikke kan få taget et billede eller en film, hvor hun fanger tang.
- Comments(0) https://khvalpe2011.weimbos.dk/?p=52
Mælketænder
sommeren 2011 Posted on Thu, July 21, 2011 08:34:31Modtaget fra Kåre:
Aya har, så vidt jeg kan se, skiftet alle mælketænderne. Det er noget hele familien sætter pris på:-).
og fra Else:
Banjo har ikke fået alle de nye tænder endnu. Men de mælketænder de er tilbage er vist efterhånden så slidte at de ikke er nogen trudsel. 😉 Vi har fundet 3 mælketænder og de er godt nok små.
og fra Jane:
Det glæder vi os også meget til at Boss gør 🙂
og fra os selv:
Vi fandt også en lille mælketand i madskålen, og det var vist oven i købet en lille kindtand.
- Comments(0) https://khvalpe2011.weimbos.dk/?p=53
Banjo og stranden
sommeren 2011 Posted on Thu, July 21, 2011 08:30:09Så har Banjo været ude og svømme rigtigt i Østersøen. Vi kører tit til stranden og lader hundene løbe og “krudte af” der er jo masser af plads. Men det kniber lidt her i sommermånederne, der er for mange mennesker der ligger på håndklæder. 😉
Banjo har hele tiden været interesseret i vandet, for Jack, vores anden hund, er helt tosset med vand, men Banjo har kunnet nøjes med at gå ud til han blev våd på maven, så blev det for voldsomt. Men i dag havde vi masser af dommyer med så vi kunne holde hundene ved os. Jah, og så gik vi altså med “lille Banjo” ud og hente når han ikke selv turde. Det syntes han var mægtig sjovt, nøj hvor han svømmede, han ligger rigtig pænt i vandet. Bagefter kørte vi ud til jagthytten og spiste madpakker, det kunne hundene også rigtig godt lide. Så nu er der en lille hund der er godt træt. Herligt.
- Comments(0) https://khvalpe2011.weimbos.dk/?p=54
Bea i vandland :-)
sommeren 2011 Posted on Sat, July 09, 2011 11:09:45Bea er blevet rigtig glad for vandet, og hun svømmer fantastisk med hele ryggen oven vande se selv her
https://youtube.com/watch?v=4XOsxqLk_Kc%3Fhl%3Dda%26amp%3Bamp%3Bamp%3Bamp%3Bfs%3D1
https://youtube.com/watch?v=4XOsxqLk_Kc%3Fhl%3Dda%26amp%3Bamp%3Bamp%3Bfs%3D1
Desværre fik jeg ikke helt starten med
Rigtig god sommer til alle fra B-kuldet
- Comments(0) https://khvalpe2011.weimbos.dk/?p=55