4 af hvalpene Bestla, Boss, B-Kelly og Bea havde sat stævne med storebror Aito og mor Nelli samt alle deres familier på Tirsbæk Green Game lidt nord for Vejle. Det hele for at hjælpe Korthaarklubben som havde en stand på messen.

Fra venstre Morten Bertelsen med Aito fra A-kuldet, Holger Fabian-Jessen med Bestla fra B-Kuldet og Birte med Bea og mor Nelli.

Det regnede utrolig meget i løbet af dagen, så det blev ikke til så meget fotograferen. Dette billede er taget kort efter messen åbnede, da var Boss og B-Kelly endnu ikke kommet.

Der var indrettet en legestue så der kunne leges, og det blev der til den store guldmedalje. Det var tydeligt at se da B-Kelly kom, at hende og Bea var hjerteveninder, det var de blevet i de 5 uger B-Kelly boede her da familien Bach var på ferie i USA. Men leges skulle der, og kigge hinanden lidt an, hvem var overhund, og hvem var underhund.

Aito gik frit rundt og kiggede lidt på, og når far Morten gav en lille kommando eller lille fløjt, så var Aito straks på plads. Dejligt at se den kontakt der er mellem Morten og Aito.

Kåre kom forbi standen, han havde ikke B-Aya med, og jeg vidste ikke han kom, så havde jeg jo fortalt der ville komme 4 af hvalpene.

Tak fordi I ville deltage.