Hej Mor Birte

En lille hilsen om min rejse til Als og om min tossede familie og alle de fejl og mangler, som er i huset.

Køreturen var en smal sag vi sov faktisk hele vejen kun afbrudt af at Kåre mente vi skulle ud at tisse. Nu er vi jo lidt af en prinsesse, så vi skulle bæres ud på græsset på restepladsen, det med at gå når vi er trætte er ikke noget vi gør så meget i, der sætter vi os på vores dertil indrettede og venter.

Vel ankommet til Als får vi serveret aftensmaden, men vi spiser altså ikke det hundemad der er formet som et kødben. Vedrørende maden kunne I godt have fortalt min nye familie, at vi enten sidder eller ligger ned og spiser, så de kunne godt have arrangeret en pude vi kunne sidde/ligge på når vi spiser eller arrangeret at der var gulvvarme i bryggerset.

Indtil nu har vi sovet sammen med Kåre og det er vældig rart vi lige kan slikke ham i hovedet, når vi skal tisse om natten. Men han er lidt langsomt opfattende for vi går altså IKKE når vi er trætte. Vi bæres ud på græsplænen og så tisser vi og SKAL bæres ind igen.

Desuden mener vi der er ALT for mange regler i det her hjem. Vi må ikke nappe, bide i Selina og Lones hår, skal komme når der kaldes (selvom vi har gang i noget meget vigtigt), gå amok og løbe rundt i huset eller spise blomsterne i haven.

Vi har i dag haft besøg af to larmende piger, der farende rundt på græsplænen. Puha det var hårdt selvom vi bare lå og kiggede og nød solen med en go pind.

Alt i alt er vores nye familien vel ok. Med tiden får jeg vil rettet dem ind.

Hvis I eventuelt påtænker yderligere hvalpe i fremtiden, så vil vi foreslå at dig og Tyge får informationer omkring de nye familiers huse og deres standard. Så jeres beslutninger træffes på et ordentligt grundlag. Såfremt tjekliste ønske så kan vi udarbejde sådan en.

Mvh

Prinsesse Aya