Blog Image

Korthår hvalpe 2011 - B-kuldet

Født 24/2-2011  - -Stamtavle - klik her

Nelli og Sako - klik på navnet for flere oplysninger - kig også på www.weimbos.dk/korthaar

Hilsen fra Otto

8 uger gamle Posted on Tue, April 26, 2011 07:59:15

Otto har allerede taget stand ovre ved hønsene.

Hilsen Jens



Hilsen fra Banjo

8 uger gamle Posted on Tue, April 26, 2011 07:50:13

En lille hilsen her fra “Udkantsdanmark”. smiley

Det går rigtig godt med Banjo. Han er en rigtig lille “næsten” frygtløs hund.

Vi er lige kommet fra hundetræning hvor det var de “store dygtige” hunde der trænede (Jack´s hold). Banjo syntes det var mægtig spændende at kigge på hvad de lavede. Halen var lidt nede de første 5 min. på træningspladsen men der gik ikke lang tid før han syntes det var sjovt når de store hunde kom og snusede og skulle se hvad han var for en. Så vi er kommet hjem med en meget meget meget træt lille hund.

I morgen starter jeg på hvalpehold med det lille hvalpedyr, så det er rigtig spændende og se hvordan det går. Det er et

hold kun med “unge hvalpe” så det er alletiders.

Det eneste lille problem vi har er at Banjo er en “tit-tisser” han tisser meget tit og kun en lille tår ad gange, så vi skal være lidt vakse for at nå at få ham ud, men det går helt fint. Men det problem tror jeg hurtigt vi kommer over. For i nat sov han fra midnat og til kl. 5.30 så han kan jo godt holde sig, så det er da vist bare en dårlig vane.

Nu vil jeg slutte for denne gang.

Hilsen Else og co



Hilsen fra Boss

8 uger gamle Posted on Tue, April 26, 2011 07:31:36

Vi har fået hund igen – godtnok ikke så stor, men alligevel i stand til at holde 3 mand beskæftiget, især når der skal ske noget ekstra. Hold op hvor er han sød og dejlig upåvirket af alt det nye, han oplever nu. Vi er meget glade for ham, den bette terrorist, bandit, og hvad man nu ellers kan finde på at sige i rasende fart, når han bider i hvad, der lige kommer for. Vi sender et par billeder på mobilen, fra hans første dage.

Mange hilsner

John og Annette



Hilsen fra Aya

8 uger gamle Posted on Tue, April 26, 2011 07:22:55

Hej Mor Birte

En lille hilsen om min rejse til Als og om min tossede familie og alle de fejl og mangler, som er i huset.

Køreturen var en smal sag vi sov faktisk hele vejen kun afbrudt af at Kåre mente vi skulle ud at tisse. Nu er vi jo lidt af en prinsesse, så vi skulle bæres ud på græsset på restepladsen, det med at gå når vi er trætte er ikke noget vi gør så meget i, der sætter vi os på vores dertil indrettede og venter.

Vel ankommet til Als får vi serveret aftensmaden, men vi spiser altså ikke det hundemad der er formet som et kødben. Vedrørende maden kunne I godt have fortalt min nye familie, at vi enten sidder eller ligger ned og spiser, så de kunne godt have arrangeret en pude vi kunne sidde/ligge på når vi spiser eller arrangeret at der var gulvvarme i bryggerset.

Indtil nu har vi sovet sammen med Kåre og det er vældig rart vi lige kan slikke ham i hovedet, når vi skal tisse om natten. Men han er lidt langsomt opfattende for vi går altså IKKE når vi er trætte. Vi bæres ud på græsplænen og så tisser vi og SKAL bæres ind igen.

Desuden mener vi der er ALT for mange regler i det her hjem. Vi må ikke nappe, bide i Selina og Lones hår, skal komme når der kaldes (selvom vi har gang i noget meget vigtigt), gå amok og løbe rundt i huset eller spise blomsterne i haven.

Vi har i dag haft besøg af to larmende piger, der farende rundt på græsplænen. Puha det var hårdt selvom vi bare lå og kiggede og nød solen med en go pind.

Alt i alt er vores nye familien vel ok. Med tiden får jeg vil rettet dem ind.

Hvis I eventuelt påtænker yderligere hvalpe i fremtiden, så vil vi foreslå at dig og Tyge får informationer omkring de nye familiers huse og deres standard. Så jeres beslutninger træffes på et ordentligt grundlag. Såfremt tjekliste ønske så kan vi udarbejde sådan en.

Mvh

Prinsesse Aya