Det er en rigtig god hjemmeside du har Birte, for det er så rart og hyggeligt at se hvordan det går med de andre hvalpe.

Så når computeren bliver tændt skal man lige ind og kigge om der er noget nyt. Ja, så må man jo også selv prøve at levere lidt. Det kan da være at andre syntes det samme. Hæ hæ

Så er der gået et par dage til. Nu er der ved at være lidt rytme og ro i hverdagen så det hele går meget nemmere. Blæren er hurtigt blevet lidt større, så i øjeblikket sker der faktisk ikke uleld indendørs, så det syntes vi er gået nemt og hurtigt.

Det ser ud til at Banjo har godkendt sine omgivelser og ikke mindst os (det er jo meget vigtigt). Det sker dog at vi kan blive uenige om nogle ting, men lidt afledning og leg plejer at løse problemet.

Alt i alt er Banjo en rigtig dejlig god lille hvalp. Vi er meget glade for ham.

Tirsdag aften var jeg til hvalpemotivation med Banjo, det kan varmt anbefales. Det er et blandet hold med forskellige racer både store og små. Banjo var yngste mand på holdet, men ikke den mindste, så det tror jeg han syntes var lidt sejt. Jeg hørte ham gø for første gang. Ellers har det kun været lidt småvuf i søvne. Men så var der en voksen hund på størelse med Banjo, den var lidt genert så den ville ikke snakke med ham, det syntes Banjo var mærkeligt for alle skal jo snakke med ham, så han begyndte at gø, men ØV det hjalp ikke den ville ikke lege.

I dag (onsdag) har vi været en tur ved stranden. Banjo var ikke særlig imponeret over bølgerne. Han kender jo vand hjemme fra Jylland. smiley

Jack, vores anden hund elsker at boble rundt ude i vandet, men Banjo kunne nøjes med at se beundrende på og nøjes med at få våde poter. (HAN ER JO BESTEMT OGSÅ FOR LILLE SÅ LÆNGE VANDET ER SÅ KOLDT)

Han syntes det var meget sjovere at spæne rundt i sandet. Så der blev brugt lidt krudt og det er vist også rigtig godt for motorikken og vælte lidt rundt i det ujævne terræn.

Det eneste Banjo syntes er rigtig dumt er om aftenen når han skal ud og tisse til natten. For når man har ligget og sovet godt og ikke gider komme ud, så er det så ulækkert og klamt at blive sat ned i det våde græs. Så fiser han da bare op på terrassen og besørger det han skal. Så er det så hyggeligt at komme i seng bagefter og sove mellem far og mor under dynen.

Hilsen Else