Sidste weekend var det dejligt vejr, Tyge var hvalpepasser, for jeg var i Give hele weekenden. Lørdag så jeg jo Aito og Albert fra første kuld. Aito fik en 1.præmie og var med i matchning – flot flot. Albert var på et hold uden mange fugle, men leverede en god præstation og fik en god kritik.

I ugen har det været regnfuldt og koldt, så slusen er først blevet åbnet i dag. Vi skulle jo være sikre på, at hvalpene kunne finde ind igen. Det er for koldt at sidde udenfor. Alle hvalpene kom nysgerrigt hen til lågen, og kiggede ud. Inden længe var alle ude, og susede rundt i hundegården udenfor. Imens gik jeg indenfor og fik ryddet lidt op i aviserne, og så blev maden serveret, og ja … hvalpene kunne sagtens finde ind igen.

Nu er lågen lukket for natten, så de ikke forvilder sig ud i nat og ikke kan finde ind igen.

Hvalpene fylder efterhånden hele kassen 🙂