Hvalpekassen er åbnet, og deres territorie udvidet – nu er der et hvalpefang (gitter) rundt om kassen, så de har mere plads at bevæge sig på. Udenfor er der også et vet-bed, ligesom i kassen. Det specielle bløde tæppe, hvor det er nemmere for dem at gå (det er ikke glat). Vet-Bed virker også på den måde, at hvis de tisser, løber det igennem på aviserne nedenunder, og så virker tæppet stadig tørt. De er blevet meget bedre til at stå på deres ben.

De er også begyndt at høre, man kan se de reagerer på lyde. Og man kan mærke bitte bitte små tænder!

Vedrørende maden kommer de nu frisk til skålen når håndklædet lægges ud og skålen sættes ned. Og så smaskes der til den store guldmedalje, og man kan sagtens træde op i maden også, bagefter kan de nemt være smurt ind i mad, for så gnider de sig lidt op og ned ad hinanden 🙂

Når de er færdig med at spise klumper de sig sammen i en klump for at fordøje maden, og siger små fordøjelyde.

https://youtube.com/watch?v=x9tehqYW174%3Fhl%3Dda